2 sek...

02/08/2017

Ud og se med DSB

Nogle dage er bare et eventyr!

Min dag i dag startede kl 04.42 da jeg blev vækket af råb ude fra gaden:

“Yes, fuck you too”

Det var en ung mand, muligvis student, der var på vej hjem fra byen og fik trang til, at citere Eddie Murphy (se “Coming to America) i Fruegade, lige uden foran vores soveværelses vindue.

Bevares; havde man været stangvissen på vej hjem fra en bytur, havde situationen nok været fuldstændig episk og lige til at kaste op af grin over, men jeg var ædru!

Nå, men jeg skulle alligevel op kl. 05.45, så jeg overlevede og tog toget mod Østerport kl. 06.31. 

Efter et togskifte og en hurtig s-tog tur mod Sydhavn station og Sanni, ankom jeg planmæssigt på adressen ca. kl. 07.47.

Vi spiste dejlig morgenmad og fik ordnet nogle top hemmelige ting og da kl. var 10.00 kørte jeg afsted mod Amager, hvor jeg havde et møde.

Jeg lånte min søsters reservecykel og selvom den var liiidt flad tænkte jeg:

“Det går nok”

På turen nåede jeg så, at køre forkert fire gange. Det viser sig, at jeg konsekvent kører den forkerte vej, hver gang jeg kigger på kortet på min telefon! (Note to self: kør IMOD den blå linie på kortet- ikke væk fra!)

Nå, men jeg kom helskindet frem. Mødet gik fint og jeg kørte tilbage mod Sydhavnen, uden at køre forkert en eneste gang! 

Desværre opgav dækket, da jeg nåede Fisketorvet! Jeg havde ellers pumpet det hos en cykelhandler jeg fandt, da jeg kørte forkert.

“Det kunne have været værre” tænkte jeg og trak cyklen hjem til Sydhavnen, Sanni og sandwich (det er løgn, vi fik en quinoasalat, men det andet lød bedre).

Da kl. var 13.27 bevægede jeg mig mod Sydhavn station og tog et s-tog mod Hovedbanen. Jeg var snu og ville gerne undgå alt for meget myldretid og så var Sanni træt, og jer der kender hende, ved godt, at så undviger man helst!!

Jeg fik den dejligste plads i toget mod Aalborg

Ja jeg skulle jo kun til Slagelse, men mod Aalborg kørte det altså.

Jeg sad ved siden af to damer, som skulle af i Roskilde, og de snakkede om et kursus af en art. Hende den ene viste hende den anden billeder og de var SÅ flotte! Og der var græs på taget!! 

Jeg så naturligvis ikke billederne, men man lytter jo lige med. Det er iøvrigt af samme årsag jeg aldrig snakker i telefon i offentlige transportmidler- der er altid en der lytter med!

Da vi nåede Ringsted kørte toget ikke længere!

Noget med en lastbil og nogle køreledninger- det var svært at høre hvad togføreren sagde, der var meget skrat!

Ud af toget sammen med ca. 398 andre passagerer og vente på togbusser.

Jeg overvejede, om jeg skulle tage bus 234 til Slagelse og besluttede, at stille mig i kø til den. Andre havde tænkt det samme!

Folk nu til dags har ingen køkultur, så jeg kom ikke med!

Anden gang bus 234 kørte, det var 30 minutter senere, gad jeg slet ikke stå i kø, men der havde jeg også fået en ny ven.

Jeg fik aldrig fat i hendes navn, men vi snakkede om Hamburg og London og om hvor rent der egentligt er der, ift herhjemme og hvilke hyggelige byer det er!

Jeg var lidt vittig og sagde:

“Og så har de god øl”

Det grinede hun af, min nye ven.

Og så fortalte hun, at hun cyklede meget og gav mig et råd omkring min vabel- ja, den var altså ikke rar tidligere på dagen da cykeldækket gav op!

Nå, men pludselig kom der en bus og folk løb!! Mennesker kan løbe utroligt stærkt når de er sure og forsinket! 

Min nye ven og jeg grinede lidt af dem, for den bus de løb hen imod var en turistbus og ikke en togbus!

“Tossehoveder”, sagde vi og snakkede videre om Holbæk.

Efter en time på Ringsted station kom jeg med en togbus.

“Åhh hvor dejligt” tænkte jeg.

Lige indtil jeg kom ind i bussen og to mænd begyndte at diskutere om et sæde!

Den ene mand, han havde en lidt skør accent- jeg tror den var fransk, havde holdt et sæde til hans ven. Vennen arbejdede i Tåstrup og det tror jeg også manden med accenten gjorde. Men nu ville en anden mand have sædet! Og det fik han, for han var meget bestemt, på grænsen til meget truende!

“Relax lige lidt” tænkte jeg og accepterede, at den sure mand fik den sidste plads og at jeg måtte stå, midt i bussen, på min vabel, hele vejen til Slagelse.

Der var utroligt varmt i bussen og buschaufføren havde ikke lige overvejet at tænde et eller andet form for klimaanlæg. Jeg tænkte, at han nok havde vinduet åbent oppe ved ham og så glemmer man nok let de andre i bussen.

Da vi kørte forbi Sorø Sø tænkte jeg:

“Ej, se de børn der bader der, hvor dejligt for dem”

Og så drejede vi ind i skoven og så vidste jeg, at vi var på rette vej, for den vej har jeg også kørt nogle gange nemlig!

Senere, det føles som 10 år senere, men det var nok omkring 15 minutter i virkeligheden, undrede jeg mig over, at vi drejede mod Næstved, men det var bare fordi buschaufføren drejede forkert. Han opdagede det heldigvis og kørte bussen halvt i grøften for at vende den.

Det viste sig, at han ledte efter Sorø station for han ville da lige høre, om der var nogen der skulle af der. 

Servicen er i top hos DSB- det er den bare.

Der var ingen der skulle af, for i Sorø holdt toget jo også stille! Til gengæld var der en masse der gerne ville på. Det kunne de ikke, for vi var riiiimelig meget presset sammen i forvejen.

Nå, men så kørte vi fra stationen igen

Vi var lige ved at køre sammen med en af de andre togbusser. Det var sjovt, fordi en mand væltede ind i mig og så væltede jeg jo ind i hende den lille bitte unge kvinde der stod foran mig og snakkede med sin kollega, om det hus ham og hans kæreste var ved at bygge. Fundamentet skulle tørre i en hel måned!!! En måned!! Hva’ gir’ du?

En måned!! Hva’ gir’ du?

Vi kørte heldigvis ikke sammen med den anden bus, det havde da været komisk!

På landevejen mod Slagelse, så jeg et skilt:

Slagelse 15 km

“Yes mand” tænkte jeg. 

15 km i bil tager ikke lang tid og en bus og en bil er stort set det samme. Det er kun størrelsen der er forskellig og den kommer det jo ikke an på- altså størrelsen.

Og så stoppede vi, for der var kø på landevejen!

Heldigvis kunne jeg se omkring en kilometer eller to frem på vejen. Der var kø og så var det jo bare derfor vi næsten holdt helt stille. Lige der kom jeg altså til at sige:

“Jeeeez”

Og manden med accenten, sagde noget jeg ikke helt forstod, men jeg tror at han gav mig ret!

Lige der, der havde jeg det enormt varmt!

Min vabel gjorde ondt og jeg svedte i nakken! Og mit hår, som var begyndt at filtre lidt fordi jeg svedte, havde viklet sig ind i den der ligegyldige, men meget irriterende knap i min bluse! Øj hvor irriterende mand!

Manden som sad ved siden af der hvor jeg stod, spurgte om jeg ville sidde ned, men han var altså helt hvidhåret og sån ret gammel så jeg sagde pænt:

“Nej tak, jeg har godt af at stå op”.

Han sad nu også og hyggede sig rigtig meget med sin side kammerat, som arbejdede for Novo og havde boet både i Japan og Los Angeles. De læste den samme bog og det snakkede de meget om, så jeg ville ikke skille dem ad, ved at tage hans plads.

Kl 17.06 ankom togbussen på Slagelse station og jeg gik hjemad mod Fruegade.

Nu sidder jeg her og skal til, at spise en skål koldskål med kammerjunker og er nået frem til følgende:

  • DSB burde altså organisere folk i nogle grupper, alt efter hvor de skal hen.
  • Dengang i vinters, da toget mod Østerport blev forsinket i 30 minutter pga noget med en køreledning, fik jeg en flaske vand.
    Den kunne jeg godt have brugt idag!
  • Jeg er et utroligt tålmodigt og overbærende menneske- jeg sagde kun “Jeeeez” den der ene gang, på hele den laaaange tur!
  • Jeg skal altså blive bedre til, at læse kort!
  • Jeg håber ikke, at der er sket lastbilchaufføreren, som kørte ud over en bro og ned på køreledningen, noget.
  • Hvad mon hun hed hende damen der blev min ven- hun lignede en Birthe og hvor mon egentligt han kom fra ham med accenten?!
  • Jeg lægger enormt meget mærke til hvordan folk snakker, hvem de snakker med og ikke mindst hvad de snakker om!
  • Nogle ville nok kalde mig nysgerrig!

//Stine

Posted in På fartenTaggs:
Write a comment