2 sek...

04/12/2018

Om snubleteknikker og stillezoner

Jeg har været på farten!

Det startede i morges med en bus fyldt til bristepunktet med teenagere! Kan vi ikke alle sammen lige blive enige om, at vi, for fremtiden, prøver at lære dem, at stilhed og tid til reflektion er utroligt vigtigt kl. 7.27 om morgenen! De larmer usandsynligt meget! Og så taler de iøvrigt også grimt og det hører ingen steder hjemme!

Nå, men grunden til, at jeg var afsted med bussen sammen med alle de der teenagere, var, at jeg skulle til et meget vigtigt møde i byen med de høje huse, det er naturligvis vores hovedstad jeg mener. Mødet kan jeg ikke liiige komme ind på, men det var meget spændende og meget hemmeligt og jeg skal nok fortælle mere om det en anden dag.

Det er overhovedet ikke hemmeligt, men jeg prøver at skabe lidt mystik og spænding omkring min person, så.. hemmeligt og meget spændende var det og det gik godt.

Inden hjemturen spiste jeg brunch på Mad & Kaffe med min dejlige søster Sanni…. eller det gjorde vi faktisk ikke, for der var propfyldt med spisende mennesker, så vi fandt et andet sted hvor jeg betalte 216 kr. for 2 x morgen komplet svarende til et stykke rugbrød med ost, det der svarer til et halvt æg og verdens sødeste youghurt med granola.

Granola er i virkeligheden det samme som müsli, men det lyder lidt mere særligt. Vi fik naturligvis også kaffe for de 216 kr. ellers ville prisen jo have været alt for høj!

Efter vores morgen komplet (t’et er iøvrigt stumt!) startede vi en slags jagt på 2A. Sanni plejer ellers, at være alletiders stifinder, men lige idag var hun helt fra den af! Så først prøvede vi på den ene side af vejen, så den anden side af vejen og til sidst tilbage til den første side af vejen igen. Det resulterede i, at jeg ikke nåede mit tog på hovedbanen, fordi jeg ikke nåede den originale bus.

“Argh altså.. “ – tænkte jeg da jeg så togets bagende køre ud i horisonten.

Heldigvis kommer der jo altid en pige og en sporvogn til og jeg kom sikkert ind i det næste tog mod Holbæk!

Jeg satte mig i stillezonen. Ikke så meget for at få fred, men fordi der var et ledigt sæde! Heldigvis var verdens sureste dame også med og da de to ældre damer foran mig hviskede meget lavt til hinanden, ja sådan er det jo som regel med hvisken, men de hviskede altså så lavt at jeg, selvom jeg gjorde alt for lytte, simpelthen ikke kunne høre et ord af hvad de sagde, så råbte hun, altså den sure dame, af hendes lungers kræft:

“I SKAL TIE STILLE – DET ER EN STILLEZONE!!!”

Og SÅ tror jeg nok at de var stille de to! De var faktisk så stille, at da Danmarks fuldeste negermand (ja undskyld!!) kom ind i toget og sagde: “Haaarj” til dem, så sad de der helt forstenet med frygt i øjnene og turde ikke sige hej til ham!

Men okay, de kendte ham jo overhovedet heller ikke og det gik også op for ham efter en 10 sekunder eller noget i den stil og så gik han videre. Senere blev han voldsomt sur over, at man skal købe billet, når man skal køre med toget. Ja, det er sgu også dyrt altså!

Sikkert tilbage i Holbæk gik jeg ud af hovedindgangen glad og frejdig og så skete det.. jeg mistede balancen på grund af en højdeforskel i fliserne på omkring en millimeter og snublede. MEN… lige i sidste øjeblik reddede jeg den og snublede ikke, men det var som om min krop, på det her tidpunkt, havde fået tilpas med fart på til, at den ligesom bare fortsatte med at snuble, MEN stadig uden at jeg faldt… sådan blev jeg ved i ihvertfald et par meters penge.

Da jeg endelig stoppede med, at være lige ved at falde, lod jeg som om, at jeg lige skulle finde noget i min taske!

Alle ved, at hvis man bare roder lidt i sin taske, så skete det der lige skete ikke!!

Der er altså bare nogle dage, der er lidt mere begivenhedsrige end andre!

//Stine

Posted in På fartenTaggs:
Write a comment