2 sek...

31/12/2019

Dronningens nytårstale

Så gik der sgu et år til! Det gik stærkt! Jeg har tænkt på om jeg skulle skrive sådan en lille “sådan var mit 2019” opdatering, men altså.. det var sån lidt op og ned og ret meget sådan som livet skal være.

Istedet så har jeg lyst til at dele et af mine bedste minder med jer.

Det var i det herrens år 2011, det var forår og jeg var på højskole. Ubberup Højskole, noget nær det dejligste sted på jorden.

På det ophold havde jeg en virkelig skøn værelseskammerat, Ann. Hun var så skøn at vi lidt glemte, at der fandtes andre end os og aftenerne blev brugt på vores værelse, hvor vi talte og talte og talte.. og nåh ja, så “Baronessen fra Benzintanken” hver evig eneste aften inden vi skulle sove!

Det resulterede i at jeg slet ikke vidste hvilket guld der gemte sig blandt alle de andre kursister. Altså, indtil jeg en dag lige efter frokost gik forbi den lille tv-stue og undrede mig over, at der var en der sad og så tv midt i undervisningen og midt på dagen! Nysgerrig, som jeg jo er, kunne jeg ikke lade være med at stikke hovedet ind og se hvem det var.

Der sad Kirsten i sin rosa velour kåbe. I håret havde hun papilotter og på fødderne ægte dame sutsko, præcis de samme som min farmor havde. De der hvor der er en lille hæl bagpå og frotté foran. I koppen på bordet var der the og i fjernsynet var der kongeligt bryllup.

Kirsten hun er en ægte dame! I ved, sådan en der går i sæt der matcher og sætter håret og altid har læbestift på. Og her på facebook kommenterer hun altid med STORE BOGSTAVER, fordi hendes tastatur har sat sig fast, men hun kommenterer alligevel, for det gør man når man er Kirsten.

Hun er præcis som jeg vil være når jeg bliver hendes alder, som jeg naturligvis ikke nævner.

På det her tidspunkt i mit liv bankede mit royale hjerte ikke helt så voldsomt som det gør nu, for så havde jeg naturligvis allerede siddet der, sammen med Kirsten, og set bryllup. Det bankede dog alligevel et royalt slag og jeg parkerede mig selv henslængt i sofaen foran flimmerkassen. Kirsten sad selvfølgelig pænt i en stol, som en ægte dame gør. Det har jeg den dag i dag stadig ikke helt lært.

Det var William og Kate der skulle giftes, så jeg kendte egentligt ikke så mange af dem der var inde i fjernsynet, men det gjorde Kirsten!! Ulla Therkelsen, Natascha Crone og alle de andre kongelige hof reportere skal stå tidligt op hvis de skal have ligeså meget styr på de kongelige som Kirsten har!

Det var voldsomt med viden som Kirsten besad og jeg sad der med åben mund og polypper og labbede det i mig, som var det den sødeste nektar! Vi endte med at sidde der hele eftermiddagen! Vi snakkede om kjoler, hatte og flotte prinser. Og på et tidspunkt sagde Kirsten til mig:

“Jahh de vælger jo altid de mørkhåret, der er du heldig min pige.”

Og jeg tænkte:

“Ja, hun har jo ret! Kronprinsesse Mary er mørkhåret, Prinsesse Marie er mørkhåret, Alexandra er mørkhåret og Kate er mørkhåret! Det skal sgu nok gå Stine!”

Nu her, godt 9 år senere er det ikke helt lykkes mig, at indfange min prins på den hvide hest, men jeg har det søreme dejligt alligevel, så det skal nok gå alt sammen.

Kirsten, tak for en af de bedste stunder jeg har haft. Det er for evigt et af mine mest dyrebare minder.

Jeg håber at i alle sammen får et nysgerrigt 2020, hvor i stikker hovedet ind og taler med et menneske, som i ellers ikke ville have talt med. Man har altid noget tilfælles, selvom man ikke umiddelbart tror det og tænk hvis jeg bare var gået forbi tv-stuen, uden at stoppe op og være nysgerrig den forårsdag hvor der var kongeligt bryllup?

Må i allesammen, og især Kirsten, have en helt fantastisk aften med dem i holder af.

Posted in MinderTaggs:
Write a comment